Oversigt over præventionsformer

februar 24, 2016 admin Blog

Der findes mange forskellige former for præventioner, nogle har flere ulemper end andre og nogle er samtidig mere sikre. Alle præventionsformer beskytter imod graviditet, men ikke alle beskytter imod kønssygdomme.

Altomverden.dk har lavet en liste over de former for beskyttelse, der findes for henholdsvis kvinder og mænd.

Indsigt i de udbredte præventionsmidler

For kvinder

Den mest benyttede præventionsform, der er til kvinder, er p-pillen. Den virker ved at indeholde to former for hormoner, en slags østrogen og gestagen. Når en kvinde tager p-piller, får hun ikke ægløsning, og kan dermed ikke blive gravid. P-pillen skal tages hver dag, bortset for i pausen, hvor kvinden får en kunstig menstruation. Hvis pillen ikke bliver taget rigtigt, er kvinden ikke beskyttet, men hvis den bliver taget korrekt, er sikkerheden på cirka 99 %.

Der findes også minipiller, der minder om p-pillen, med den forskel, at den kun indeholder et gestagen-hormon. Den skal også tages hver dag, men meget mere præcist end p-pillen, der bare skal tages på den rigtige dag.

Spiral

Spiral er også en mulighed for kvinder. Man kan både få hormonspiraler og kobberspiraler, der ikke indeholder hormoner. De er T-formede og bliver ligget i livmoderen ved en gynækologisk undersøgelse.

P-ring og P-stav

Derudover findes der også p-ring, der er en gummiring, som sidder bagerst i skeden, og som kan blive siddende i op til tre uger. Der findes også p-plaster, der er et plaster, der sidder et forskelligt sted på kroppen fra gang til gang, og som kan blive på i en uge. Både p-plaster og p-ringe giver kvinden de samme hormoner som p-piller gør.

En p-stav er en lille pind på et par centimer, der kun indeholder ét hormon. Den sidder under huden i armen og afgiver hormoner løbende, og den kan blive siddende i tre år.

Pessar

Pessar er en gummiskål, der sidder i skeden og danner et vakum. Det smøres ind i sæddræbende creme, for at dræbe sædceller. Den skal puttes op umiddelbart før samleje og blive mindst i seks timer efter.

Femidom

Femidomet er et pendant til kondomer, som kvinden bruger. Det er en pose lavet af latex, som stoppes ind i skeden med åbningen uden for. Det er den eneste form for prævention til kvinder, der også beskytter imod kønssygdomme og ikke kun graviditet.

Derudover findes der nødprævention i form af fortrydelsespiller. Da der er usikkerhed omkring, hvordan fortrydelsespillen rent faktisk virker, fraråder man, at det bliver en ’normal’ form for beskyttelse imod graviditet, men kun bruges som en nødudgang.

Se mere om præventionsmetoder til kvinder på Sundhed.dk.

For mænd

For mænd er der ikke lige så mange muligheder for at beskytte sig, som der er for kvinder. Til gengæld beskytter kondomet imod både graviditet og kønssygdomme. Kondomet er typisk lavet af latex, og fås sammenrullet.

Det er vigtigt, at et kondom bliver sidende under hele samlejet, da parret ellers ikke er fuldstændig beskyttet. Kondomer er et af de mest populære præventionsformer, og kan købes på både apoteket og i de fleste supermarkeder. Samtidig er de billigere end mange andre former for beskyttelse.

Mange unge synes det er pinligt at købe dem i fysiske butikker og det kan desværre medføre, at det slet ikke bliver købt overhovedet. Hvis det er en barriere for dig, kan vi anbefale dig at bestille kondomer online i Gummihat shoppen. De har diskret levering, så du trygt og roligt kan købe den kondomtype du foretrækker.

Del artiklen...Share on Google+Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn